Efterårsstemning med udsigt over Lønstrup centrum

Lønstrup

Ikke stor. Ikke larmende. Bare sig selv.

Lønstrup er en lille kystby med meget hav, en del kunsthåndværk og en overraskende mængde gode spisesteder.

World of Warcraft logo

World of Warcraft film optages i Lønstrup

Oplev Lønstrup er endnu ikke fyldt ét år, men nu er vi blevet inviteret med til filmoptagelser ved Rubjerg Knude. Som medie, ovenikøbet. Vi retter lige ryggen lidt og overvejer, om vi skal have et pressekort i hatten.

Invitationen kommer fra Landscaper og handler om The Forever Journey, en ny nordisk serie med udgangspunkt i computerspillet World of Warcraft. Her rejser et eventyrhold gennem Skandinavien i en specialbygget gamingcamper og besøger virkelige landskaber, der minder om spillets fantasiverden.

Og selvfølgelig er Rubjerg Knude med! Klitterne, kystskrænterne og fyrtårnet leder tankerne hen på spillets Longshore og Westfall Lighthouse. Vi andre har længe vidst, at stedet er lidt eventyrligt – nu får spillets fans også mulighed for at opdage det.

Værten og streameren Guzu får i Danmark selskab af den professionelle World of Warcraft-spiller Gingi og elektronik- og kostumebyggeren Zibartas. Turen går også til Råbjerg Mile, der minder om spillets ørkenområde Tanaris.

Torsdag den 8. oktober kl. 13 er Oplev Lønstrup inviteret til at møde deltagerne under optagelserne. Vi er faktisk lidt stolte af, at vores unge lokale portal er blevet tænkt med. Og vi glæder os til at se vores velkendte landskab gennem helt nye øjne.

Det sker i Lønstrup lige nu

Byens puls fra de hvide klitter til de lune caféer. Hold øje med de næste begivenheder i og omkring Lønstrup.

Se alle arrangementer

Følg med i Lønstrup på Facebook

Vil du følge med i, hvad der sker i Lønstrup – stort og småt?

Efter opfordring fra flere borgere har vi genskabt Facebookgruppen Lønstrup Løst og Fast. Gruppen er et uformelt samlingssted for alle med interesse for Lønstrup, hvor man kan dele nyheder, arrangementer, billeder, spørgsmål og små historier fra byen.

Følg med i Lønstrup Løst og Fast på Facebook
01 — Hverdagen

Aktiviteter

Oplev det bedste af Lønstrup med vores mangfoldige aktiviteter for hele familien.

Der er steder man besøger én gang. Og steder man vender tilbage til uden helt at vide hvorfor.

02 — Det lokale

Virksomheder

Lokale virksomheder der gør Lønstrup til noget særligt.

Restauranter & Caféer

Lokal gastronomi og alm. god mad

Lønstrup prøver ikke at være noget særligt. Og måske er det lidt af det særlige.

Byen ændrer sig med årstiderne. Derfor er Lønstrup heller aldrig helt den samme oplevelse to gange.