Naturkatastrofen der formede Lønstrup den 11. august 1877
"Man er saa vant til at høre Tale om, hvorledes den ene Strimmel Land efter den anden opsluges af Bølgerne langs Jyllands Vestkyst, at det ikke vækker saamegen Opsigt, som den Ulykke, der den 11te August d.A. ramte Fiskerleiet Lønstrup, paa Grund af, at Angrebet denne Gang ikke kom fra det nærliggende Vesterhav, men fra Landsiden, hvor ingen Fare syntes at true."
Naturkatastrofen indtraf
Slugtens bredde
Forsvandt i katastrofen
De fiskere, der vanligvis stævnede ud fra Lønstrup ved daggry den 11. august 1877, havde ikke kunnet forestille sig, hvilket kaos de skulle vende hjem til senere på dagen. Det lille fiskerleje var vant til at se naturen i øjnene fra en anden kant – her levede man side om side med det lunefulde Vesterhav. Men denne gang spillede naturen beboerne et puds. Det var fra en helt anden side, katastrofen skulle ramme.
Hvad der startede som en stille sommerdag, tog ved middagstid en drejning. Intens formørkelse af himlen over Lønstrup kunne observeres. Ledsaget af kraftig torden begyndte regnen at sile ned. Uvejret havde slået lejr over Lønstrup.
"Der var saa lidt Bevægelse i Atmosfæren, at Regnen var flere Timer om at naa den halve Mil fra Lønstrup til Skallerup."
I det meste af halvanden time silede regnen ned. Marker stod under vand, veje og små broer blev revet væk, og de store vandmasser havde direkte kurs mod Lønstrup og Lønstrup Bæk. Den lille bæk, der ellers løb stille og fredeligt gennem det lille samfund, forvandlede sig til en frygtindgydende flod.
Bækken udhulede slugtens skrænter. Den fremkaldte store skred og tog træer, huse og udhuse med sig i havet. En idyllisk dal med en lille bæk havde forvandlet sig til en halvtreds meter bred og femten meter høj slugt – Bækslugten – og byen var blevet delt i to.
"Jeg spurgte Folkene; hvad er det, der driver? – Aa det er Martin Brøchmanns Huss, Segelckes Have og Lauritsens Stald og ellers hvad Bækken har truffet paa. – Bækken, den Usle Rende; er I gale? – Nej Bækken er gal…"
De fiskerbåde, der ved daggry stævnede ud fra Lønstrup, fortsatte i første omgang fiskeriet. Her var de vant til naturens hærgen og bekymrede sig ikke synderligt over hverken tordenen eller regnen. Altså lige indtil én af fiskerne fik øje på sin egen gadedør, der kom flydende. Herefter satte de straks kursen mod Lønstrup. Her mødte dem et kaotisk syn.
I løbet af de halvanden time uvejret havde taget ophold over Lønstrup, forsvandt syv huse og udhuse, og flere mure måtte rives ned på grund af nedstyrtningsfare. Ingen mistede livet under naturkatastrofen, men de materielle skader blev et hårdt slag for byen.
"Der er ingen Tvivl om, at der er stor Nød til stede blandt de fattige Fiskere i Lønstrup paa grund af den Ulykke der ramte dem i Lørdags. De leve jo kun fra Haanden i Munden..."
Godgørende mennesker kom det lille samfund til hjælp. Straks efter katastrofen nedsatte man en komité, der iværksatte en indsamling. Med hjælp fra staten og private donationer lykkedes det at indsamle penge, så de skadelidte atter kunne få tag over hovedet.
Naturkatastrofen skulle dog også bevirke en markant øget turisttilstrømning. På baggrund af den store avisomtale, både regionalt og landsdækkende, strømmede det til med nysgerrige fra nær og fjern. Alle ønskede de at se den omtalte naturkatastrofes omfang – og fundamentet til Lønstrup som en rigtig bade- og turistby blev støbt.
Bækslugten kan stadig opleves i Lønstrup som et dramatisk vidnesbyrd om naturkatastrofen i 1877. Slugten deler fortsat byen i to og er et unikt naturområde med afmærkede ruter. I nærheden finder du også restauranter og caféer.