
Egelunds Camping – Hytter og Motel
Om Egelunds Camping – Hytter og Motel
Campingpladsen kan nu kalde sig vinder af titlen som Danmarks Bedste Lille Campingplads, samtidig med at den også har sikret sig førstepladsen som Nordjyllands Bedste Campingplads. Derudover blev Egelunds Camping samlet nummer fem blandt alle landets campingpladser – også de væsentligt større anlæg.
Familieejet campingplads siden 1969 i hjertet af Lønstrup, drevet af Line og Mogens Egelund. En flot moderne 3-stjernet plads med 5-stjernet sanitet – her er gulvvarme, familiebaderum og børnerum. Gæsterne har fri adgang til opvarmet pool med vandrutchebane, børneswimmingpool og stor legeplads. Badestranden ligger kun 800 meter væk. Vælg mellem campingplads, 10 hyggelige bjælkehytter, 8 store hytter med eget bad eller nyrenoverede motelværelser. Gratis WiFi overalt. Alle enheder er røgfrie.
Billeder

Egelunds Camping set fra luften med Vesterhavet i baggrunden