
Skallerup Seaside Resort
Om Skallerup Seaside Resort
Skallerup Seaside Resort ligger midt i Vendsyssels storslåede natur, direkte ud til Vesterhavet, med højt til himlen og masser af plads til både afslapning og aktivitet – året rundt, 365 dage om året.
Resortet er et af Danmarks smukkest beliggende feriecentre og har i mere end 70 år skabt rammerne om uforglemmelige ferieminder. Her finder du alt fra vandland, svømmehal og spa- og wellnessafdelingen Romulus med romersk badekultur, til bondegård, ridecenter, bowling, restaurant og supermarked.
I aktivitetscentret venter badminton, squash, bordtennis, fitnesscenter, indendørs legeland og irsk pub. Hos Team Aktiv kan hele familien prøve kræfter med bolchekogning, glassmykker og T-shirt-maling. Udendørs byder området på stor legeplads, beachvolleybane, junglesti, o-løbsruter samt vandre- og cykelruter – cykler kan lejes i resortets supermarked.
På bondegården kan børnene hjælpe med at fodre grise, geder og shetlandsponyer, mens større børn og voksne kan tage på guidet ridetur på islandske heste gennem fredet klitlandskab og langs stranden.
Madoplevelsen er i fokus med familievenlige retter i Restauranten, 2-6 retters menu i Galleriet, lette anretninger i Caféen og take away i Delien.
Skallerup Seaside Resort tilbyder også handicapvenlige ferieboliger med ramper, støttegreb og brede døråbninger samt tilgængelighed i mange af centerets faciliteter.